Den nye norske kræftstrategi 2025‑2035Oslo blev præsenteret den 14. februar 2025, og den sætter kursen mod færre dødsfald, længere overlevelse og stærkere forebyggelse. Målet er tydeligt: gøre Norge til foregangsland inden for tidlig påvisning, patientforløb og digital opfølgning. I pressen løftede Jan Christian Vestre, helseminister i Norske regering strategiens brede ambitioner – og mindede om, at hver kræftpatient påvirker mange pårørende.
Baggrund og mål for den nye kræftstrategi
Kræft udgør fortsat en af de største sundhedsmæssige udfordringer i Norge. Ifølge Lungekreftforeningen får omkring 3 600 personer en lungekræftdiagnose hvert år – mere end nogen anden kræfttype i landet. Den nye strategi vil derfor prioritere både forebyggelse (fx et mål om, at alle født efter 2010 lever røg‑ og nikotinfrit) og tidlig diagnostik.
Lungescreening for højrisko‑grupper
Et centralt element er indførelsen af et landsdækkende screeningsprogram for lungekræft rettet mod de mest udsatte. Programmet fokuserer på personer over 55 år med betydelig rygehistorie, men også på arbejdsgivere i industrien, hvor eksponering for skadelige partikler er almindelig. Nedslag i dødeligheden forventes at nå op til 15 % inden for de første ti år, fordi kræften vil blive opdaget på et tidligt, behandlingsbart stadium.
Protonterapi bliver landsdækkende
Protonterapi, en avanceret strålebehandling, er nu tilgængelig i to centre: Oslo Universitetshospital og Haukeland Universitetshospital. Oslo har to behandlingsrum og et forskningslaboratorium, mens Haukeland har et behandlingsrum og et forskningsrum, begge oprettet i maj 2025. Patienten fra Helse Nord og Helse Sør‑Øst sendes til Oslo, mens dem fra Helse Midt og Helse Vest transporteres til Bergen. Registreringen af resultater foregår i den nyoprettede Norske Proton‑ og Stråleterapiregister (NORPREG), som skal sikre kvalitet, følge op på effektivitet og muliggøre international forskning.
Digital patientopfølgning – en game‑changer
“Digital opfølgning af kræftpatienter er en spil‑ændrer,” udtaler Siv Gyda Aanes, seniorkonsulent ved Nordlandssykehuset Bodø og ph.d.-studerende ved Universitetet i Tromsø. Hospitalet har siden 2021 anvendt Elekta Kaiku‑softwaren, som giver patienterne mulighed for at indrapportere symptomer hjemmefra, modtage justeringer i behandlingsplanen og føle større kontrol over deres forløb. Ifølge tal fra sygehuset har den digitale opfølgning reduceret antallet af akutindlæggelser med 22 % og øget patienttilfredsheden.
Udvidet medicinsk uddannelse og forskning
Strategien lægger også vægt på at styrke kompetencen hos sundhedspersonale. Universitetet i Stavanger tilbyder kurset “Cancer Nursing and Treatment for Cancer Patients – Part 2 (MKS120)”, ledet af programdirektør Irene Sirevåg. Kurset kombinerer forelæsninger, digitale moduler, simulationer og gruppearbejde for både sygeplejersker og fysioterapeuter. På samme tid har Den Norske Fysioterapeutforening lanceret “Cancer and Physical Activity”, som træner fagfolk i at tilpasse motion til patienter med kræftrelaterede bivirkninger.
Derudover fortsætter Kvinder og sundhed – tidligere kendt som Kvinder og kræft – med sin landsdækkende datainnsamling for at forstå kvinders oplevelser af kræft. En stor kolorektal‑kræft‑undersøgelse med næsten 900 deltagere har netop offentliggjort, at personlig træning over tre år kan reducere træthed og forbedre livskvaliteten, hvilket har sat gang i en livlig debat i medicinske kredse.
Hvad betyder alt dette for patienterne?
For den enkelte patient betyder den nye strategi kortere ventetider, flere behandlingsmuligheder og bedre støtte gennem hver fase af sygdommen. Den digitale opfølgning giver en følelse af tryghed, mens protonterapiens brede tilgængelighed betyder, at mere komplekse tumorer kan behandles med færre bivirkninger. Samtidig signalerer den ambitiøse forebyggelsesindsats, at kommende generationer vil have færre rygning‑relaterede kræftformer – et løfte, der kan ændre folkesundheden på lang sigt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan påvirker den nye lungescreening befolkningen?
Screeningsprogrammet retter sig primært mod personer over 55 år med en rygehistorie på mindst 30 pakke‑år. Det forventes at identificere cirka 1 200 tidlige lungekræfttilfælde årligt, hvilket kan reducere dødeligheden med op til 15 % inden for et årti. For dem uden høj risiko vil programmet ikke være tilgængeligt – men forebyggelseskampagner om røgfri livsstil vil fortsat være åbne for alle.
Hvad er fordelene ved protonterapi sammenlignet med traditionel strålebehandling?
Protonterapi leverer højere stråledosis direkte til tumoren med minimal påvirkning af omkringliggende sundt væv. Det betyder færre bivirkninger, især for børn og patienter med tumorer tæt på vitale organer. Den nye tilgængelighed på to nationale centre betyder, at patienterne kan få behandlingen uanset hvor de bor, takket være den regionale henvisningsmodel.
Hvor stor en rolle spiller digital opfølgning i den nye strategi?
Digital opfølgning er central – den skal dække mindst 70 % af alle kræftpatienter inden 2030. Platforme som Elekta Kaiku gør det muligt at monitorere symptomer i realtid, så læger kan justere behandling uden at patienten skal transportere til hospitalet. Evalueringer fra Nordlandssykehuset Bodø viser allerede en 22 % reduktion i akutindlæggelser.
Hvilke nye lægemidler er blevet introduceret under strategien?
I 2024 blev durvalumab (Imfinzi) godkendt til første‑linjebehandling af avanceret endometriumkræft i kombination med carboplatin og paclitaxel. For patienter med mismatch repair‑defekt (dMMR) endometriumkræft gives der efterfølgende en vedligeholdelsesbehandling med durvalumab, hvilket har vist en forbedring i progression‑fri overlevelse på omkring 8 %.
Hvordan vil strategien påvirke fremtidige generationer?
Et af de mest ambitiøse mål er at gøre alle født efter 2010 røg‑ og nikotinfri. Dette opnås gennem skole‑baserede forebyggelsesprogrammer, højere afgift på tobak og støttende lovgivning. På længere sigt forventes dette at reducere antallet af lunge‑ og mundhulekræft til næsten nul i kommende generationer, hvilket vil lette presset på sundhedsvæsenet betydeligt.
