Den 8. september 2025 blev Norge mødt af et politisk kædebrud: Arbeiderpartiet vandt det norske StortingsvalgNorge med 28,0 % af stemmerne – og en overraskende, men afgørende flertalsposition. Det var ikke bare en sejr. Det var en genopstandelse. Efter år af lav opbakning i meningsmålinger, skandaler og valgtab, kom Jonas Gahr Støre og hans parti tilbage med en kraft, som ingen forventede. Og med en valgdeltagelse på 81,3 % – den højeste siden 1989 – var det ikke bare en politisk sejr. Det var et folkets budskab.
En politisk vendepunkt efter års lang krisetid
Det var ikke bare et valg. Det var en kamp om Norges sjæl. Arbeiderpartiet havde været i krisen siden 2017, da de tabte til Høyre og blev afsat fra regeringen. I de følgende år blev de beskyldt for at være for bløde på immigration, for ude af stand til at tackle ulighed og for at miste forbindelsen til de almindelige vælgere. Men i 2025 ændrede de alt. De gik tilbage til deres rødder: arbejdspladser, sundhed og retfærdighed. De lovet at sænke skatter for lav- og mellemindkomster, forbedre psykisk sundhedsvæsen og styrke offentlig service – og det virkede. De vandt ikke kun stemmer. De vandt tillid.
Høyre falder til tredjepladsen – en historisk skæbne
For første gang siden 2009 faldt Høyre til tredjepladsen. Med 23,8 % og 47 sæder var de lige med Fremskrittspartiet – men tabte i stemmeandelen. Erna Solberg, tidligere statsminister og partileder, så sin egen politiske arv falde fra hænderne. Høyre var blevet for fokuseret på skattelettelser for rige og for afvisende over for immigration – og vælgerne svarede med en stum afvisning. Det var ikke kun en nederlag. Det var et signal: Norge vil ikke tilbage til 2010’ernes politik.
Fremskrittspartiet: Den største opposition – men ingen flertal
Fremskrittspartiet fik 47 sæder – deres bedste resultat nogensinde. Men det var ikke en sejr. Det var en bekræftelse. De var blevet valgt ikke for at styre, men for at blokere. Deres styrke kom fra de små byer og landdistrikter, hvor følelsen af at blive glemt var stærk. De vandt i Rogaland, Nordland og Troms – men ikke i Oslo eller Bergen. De var den største opposition, men ikke en regeringskraft. Og det gør en stor forskel.
Den røde-grønne blok: 88 sæder – og en klar vej frem
Med Arbeiderpartiet, Senterpartiet og Venstre i en alliance, nåede den røde-grønne blok 88 af 169 sæder – en klar flertal. Det betyder, at Jonas Gahr Støre kan fortsætte som statsminister – selvom han ikke har en majoritet i Stortinget. Det er en minoritetsregering. Men med 88 stemmer i blokken, kan han gennemføre de vigtigste love. Det er en strategisk sejr. Han behøver ikke en flertalsregering. Han har en flertalsblok. Og det er nok.
Valgdeltagelsen: Alder og køn fortæller en historie
Statistisk settet fortæller mere end tal. De ældste – 67-79 år – deltog i 85,0 % af tilfældene. De yngste – 20-24 år – kun i 45,5 %. Det er et kædebrud. Og det er ikke bare en valgproblematik. Det er en demokratisk krise. Hvorfor tror unge ikke, deres stemme har betydning? Hvorfor føler de sig ude af systemet? Det er spørgsmål, som Arbeiderpartiet nu må svare på – ikke bare med politik, men med engagement. Samtidig var kvinderne lidt mere aktive end mændene – 82,1 % mod 80,5 %. Det viser, at kvindepolitik og sundhedspolitik virkede.
Regioner og stemmer: Hvor Norge stemte
Det var ikke et land, der stemte ens. I Hordaland med 541.875 indbyggere, valgte 16 repræsentanter – og 29,1 % gik til Arbeiderpartiet. I Rogaland var det 26,4 % – og Fremskrittspartiet vandt. I Troms og Nordland var der en stærk socialdemokratisk stemme. I Oslo var Arbeiderpartiet stærkt i de ydre bydele, men tabte i de rige bydele som Frogner og Ullern. Det er ikke et land. Det er to lande – og de stemte forskelligt.
Sametinget og teknologi: En moderne valgmaskine
For første gang blev Sametingsvalget afholdt samtidig med Stortingsvalget – og det fungerede. 338 af 358 kommuner brugte det elektroniske EVA-system. Kun 20 kommuner havde manuelt indberetning. SSB havde fuld kontrol over alle forhåndsstemmer – et system, der er i brug siden 2013. Og det var ikke bare teknologi. Det var tillid. Valgdirektoratet havde over 150 internationale observatører – fra EU, OSCE og FN. Ingen alvorlige forhold blev rapporteret. Det var et af de mest gennemsigtige valg i europæisk historie.
Hvad sker der nu?
Støre skal nu danne en ny regering – men ikke med partnere. Med blokken. Han vil arbejde med Senterpartiet og Venstre på lovgivning, men uden formel koalition. Det betyder, at han må forhandle hver enkelt lov. Det er tidskrævende. Men det er også demokratisk. Han vil starte med at gennemføre en ny sundhedslov, en reform af skatteordningen og en ny immigrationspolitik, der er mere human, men stadig kontrolbaseret. Det er en balance. Og det er hans store udfordring.
Frequently Asked Questions
Hvorfor var valgdeltagelsen så høj i 2025?
Valgdeltagelsen var den højeste siden 1989 på grund af en kombination af stærke politiske forskelle, en mobiliseret ungdomsbevægelse om klima og ulighed, og en stigende fornemmelse af, at valget kunne ændre Norges retning. Arbeiderpartiets fokus på sociale rettigheder og Fremskrittspartiet’s aggressive linje skabte en klar kontrast, der fik mange til at stemme – også de, der normalt ikke gør det.
Hvad betyder Fremskrittspartiet’s sejr som største opposition?
Det betyder, at den højrepopulære blok nu har størst indflydelse på lovgivningen – ikke fordi de regerer, men fordi de kan blokere. De kan forhindre reformer, forlænge forhandlingstider og presse regeringen til at tage højde for deres krav. Det gør politikken mere ustabil – men også mere repræsentativ for de regioner, der føler sig forladt.
Hvorfor har unge stemt så lidt – og hvad kan gøres?
Kun 45,5 % af 20-24-årige stemte – en dramatisk fald fra 2021. Årsagen er en følelse af, at politikken ikke rører deres liv: høj boligpris, usikker beskæftigelse og en følelse af, at deres stemme ikke ændrer noget. Arbeiderpartiet har lovet at indføre en ungdomsrepræsentation i kommuner og styrke uddannelsespolitikken – men det kræver mere end løfter. Det kræver strukturer.
Hvordan påvirker valget Norges udenrigspolitik?
Arbeiderpartiet vil forstærke samarbejdet med EU og NATO, men med mere fokus på klima og sikkerhed. De vil ikke støtte nye våbenleverancer til Ukraine, men øge humanitær hjælp. Samtidig vil de styrke forbindelserne til Nordkina og Rusland – ikke som allierede, men som nødvendige partnere i arktisk politik. Det er en mere nuanceret tilgang end Høyres tidligere hardline.
Hvad sker der med Sametinget efter valget?
Sametinget fik et stærkere flertal for de indfødte partier, og det vil styrke deres position i forhandlingerne om naturressourcer og sprogbeskyttelse. Arbeiderpartiet har lovet at øge finansieringen med 15 % og at give Sametinget større indflydelse i saker om olje og vindkraft i Sápmi. Det er et historisk skift – og et tegn på, at Norge begynder at tage sine urfolk alvorligt.
Er det muligt, at Støre taber næste valg?
Det er altid muligt – men ikke inden 2029. Hvis han gennemfører sine lofter om sundhed, skat og bolig, kan han vinde en majoritet. Men hvis økonomien falder eller immigrationen bliver en politisk brænder, kan Fremskrittspartiet vokse. Valget i 2025 var et signal. Valget i 2029 vil være en konsekvens.
